Tilbage til de sundere vaner

Af: Fit&Sund Diætist

Ferie er en tid for mange af os, hvor det hele kører lidt mere afslappet. 

Der har måske været plads til lidt flere isvafler og lidt mere kold rosé på terrassen. Og det er der såmænd også noget godt i. Men nu begynder hverdagen igen, – skolerne er startet, og det er måske tid til at få fokus tilbage på de sundere vaner. 

5 råd til nye gode vaner efter ferien:

#1 Start småt - Fokus på få mål af gangen, det skaber bedre forudsætning for succes

#2 Lav rutiner, og start autopiloten 

  • Det reducerer antallet af beslutninger
  • Smør madpakker, og snit ekstra grøntsager, mens du laver aftensmad 
  • Lav madplan – køb stort ind til resten af ugen
  • Planlæg din motion – sæt det ind i din kalender.

#3 Design din vane, – så den er nem at overholde 

  • Du spiser mindre, hvis tallerkenen er lille – brug evt. frokosttallerken til aftensmaden
  • Du spiser flere grøntsager, hvis tallerkenen er inddelt i et T = slanketallerkenmodellen
  • Du spiser mindre, hvis du portionsanretter – lad gryderne stå i køkkenet.

#4 Undgå fristelser, – så du ikke udfordrer din viljestyrke 

  • Køb ikke slik, chips, sodavand – evt. kun til om fredagen, hvor det portionsanrettes
  • Kør en anden vej end forbi tanken og bageren, når du skal hjem fra arbejdet
  • Undgå at have usunde fristelser i skabe og skuffer. 

#5 Hold din viljestyrke høj 

  • Spis, drik, sov, hold pause 
  • Når man er træt, dehydreret, spiser forkert eller for lidt, ”falder man nemmere i” og bryder sine sunde vaner.

Hvis du har brug for yderligere hjælp til at komme tilbage på sporet – så kontakt en af vores lokale diætister 

Find din diætist

Tilbage til oversigt