Rugklap med pesto, æble og kødpålæg
Du kan skære rugklappen over hjemmefra – så behøver du kun at fylde den med ingredienser efter smag, når du er klar til dit måltid. Dermed kan alle ingredienser medbringes i deres originale emballage.
Det, der ikke bliver brugt, kan evt. spises som mellemmåltider i løbet af dagen.
1 person
Ingredienser
- 1 rugklap
- 2 tsk. pesto
- ¼ æble
- 4 skiver kødpålæg
- Medbring i øvrigt 1 smørekniv og 1 teske.
Sådan gør du:
Del rugklappen, og smør 1 tsk. pesto på hver side, skær derefter æblet i skiver, og læg dem oven på den ene side med pesto. Top med kødpålæg, inden rugklappen lukkes.
Velbekomme – dit lynmåltid er klar til at blive spist.
Tilbage til oversigt