Plantebaseret lasagne

Denne lækre veganske lasagne har masser af protein og fyldt med sunde grøntsager og godt med fibre. Der er også lidt fedt i, men det er næsten kun den gode slags fedt de umættede fedtsyrer. God appetit. 

 

naeringsindhold-opskrifter/plantebaseret-lasagne-energifordeling.jpgnaeringsindhold-opskrifter/plantebaseret-lasagne-naeringsindhold.jpg

6 personer

Ingredienser

1 dåse hakkede tomater

Ca. 2 dl vand

2 dl belugalinser

1 stor gulerod

1 stort løg

2-3 fed hvidløg

200 g svampe, fx champignon

100 g spinat

1 lille blomkålshoved

2 dl cashewnødder

1 grøntsagsbouillon

6-9 fulkornslasagneplader

2-3 spsk. olivenolie

1 spsk. ahornsirup eller sukker

1-2 spsk. balsamicoeddike eller anden eddike 

Krydderier: Salt, peber, oregano, basilikum, muskatnød

Evt. gærflager (giver en mild ostesmag)

Sådan gør du:

Lasagnesauce:

1. Hak løg og hvidløg, og svits det i en gryde med olivenolie.

2. Tilsæt rensede og hakkede champignoner samt belugalinser.

3. Tilsæt vand, hakkede tomater og grøntsagsboullion. Lad koge ca. 10 min.

4. Tilsæt revet gulerod og lad det koge godt ind, ca. 10-15 min.

5. Smag til med salt, peber, oregano, basilikum, ahornsirup og balsamico.

Bechamelsauce:

1. Rens blomkålen og skær det i mindre buketter (brug også stokken).

2. Kom blomkålen i en gryde med cashewnødderne, og dæk det med vand.

3. Lad det koge til blomkålen er mør, ca. 5-10 min.

4. Hæld vandet fra (gem det til senere), og blend det sammen.

5. Justér konsistensen med kogevandet (skal være semitykt, men ikke grynet) og smag til med salt, peber, muskatnød og evt. gærflager. 

Saml lasagnen:

1. Saml lasagnen i lag af sovs, plantebaseret bechamelsauce, spinat og lasagneplader.

2. Slut af med et lag plantebaseret bechamelsauce.

3. Sæt lasagnen i ovnen ved alm. ovn 200°C i ca. 20-30 min.

4. Lad lasagnen hvile i ca. 10 min., inden den skæres.

Tilbage til oversigt