Fuldkornshveder
Fuldkorn mætter godt og er sundt for dine tarme. Anbefalingen lyder på 75 gram fuldkorn om dagen, hvilket svarer til fx 2 dl havregryn og 1 skive rugbrød. Vi har mange bud på, hvordan du kan få mere fuldkorn ind i din hverdag. Et eksempel kunne være disse fuldkornshveder, der har masser af smag og samtidigt mætter godt.
Husk på, at der typisk ikke er stor forskel i kalorieindholdet for fuldkornsprodukter til produkter med udelukkende hvedemel; men da fuldkornsprodukterne giver en større mæthed, kan det hjælpe dig med at spise lidt mindre.
Diætisterne er altid klar til at hjælpe dig til en sundere hverdag
Ingredienser
- 2 dl minimælk
- 25 g gær
- 350 g hvedemel
- 150 g fuldkornsmel
- 100 g smør
- 3 æg
- 1 spsk. sukker
- 1 tsk. kardemomme
- 1 tsk. salt 1 æg til pensling
Sådan gør du:
- Skær smørret i mindre tern, og lad det stå på køkkenbordet, så det kan blive blødt, inden det æltes i dejen.
- Varm mælken op, til den er lillefingervarm, og opløs gæren heri. Pisk æggene i, og tilsæt resten af ingredienserne. Dejen må gerne være meget klistret.
- Lad dejen hæve tildækket i 1 time.
- Tag lidt mel på hænderne, form 12 runde boller, og læg dem på bagepapir i et ovnfast fad (ca.20-30 cm). Lad dem hæve tildækket i yderligere 1 time.
- Pensl hvederne og bag dem midt i ovnen ved 200 grader i 15-20 min. (traditionel ovv)