Energibomber

Af: Fit&Sund Diætist

Disse nemme og lækre energibomber er perfekte til at komme gennem en lang studie- eller arbejdsdag (eller bare tilfredsstille den lille lækre sult). Bombernes indhold af havregryn og banan giver kroppen energi, og kokosolien tilfører masser af gode vitaminer, mineraler og antioxidanter.

Ingredienser

  • 2 dl havregryn
  • 3 store modne bananer
  • 25 g honning
  • 50 g koldpresset kokosolie
  • 2 spsk. kakaopulver
  • 70 g mørk chokolade.

Sådan gør du:

  1. Blend havregrynene til mel. Tilsæt bananerne, og blend det til en ensartet glat masse, og kom massen i en skål.
  2. Smelt honning og kokosfedt i en gryde, og bland det i skålen sammen med kakaopulveret. Hak chokoladen fint, og vend det i skålen.
  3. Sæt dejen som 12 små klatter på en bageplade med bagepapir. Form dem som små cookies. Bag dem i ovnen ved 175° varmluft i 10 minutter, eller til de er faste.

Tip: Du kan komme massen i køleskabet og bruge det som smørepålæg.


Tilbage til oversigt