December uden dårlig samvittighed
Du fortjener en december - uden dårlig samvittighed.
Forbinder du december med sort/hvide overbevisninger om, at indtagelse af julens lækkerier betyder, at man ”falder i” og derved tager på?
Sådan behøver det ikke være! Opskriften på vægtvedligeholdelse handler om at være i kaloriebalance. Dvs. ikke spise flere kalorier end det, man omsætter. Og man kan sagtens spise julegodter, drikke gløgg osv. uden at tage på – det handler om mængder og om prioritering.
To æbleskiver med syltetøj indeholder eksempelvis 200 kcal, hvilket svarer til kcal-indholdet i én grovbolle (60-70 g) med en skive ost, og det svarer til et passende mellemmåltid kaloriemæssigt.
Så en opmuntring fra Fit&Sund diætisterne lyder: "Få nydelsen tilbage i julen, og gør ikke de enkelte julefristelser til et problem.” Der er ingen grund til dårlig samvittighed. Prioriter at spise dét, som har størst værdi for dig, lav byttehandler, og mærk efter, hvornår spisningen går fra nydelse til ubehag.
Vi kan hjælpe dig til at komme godt igennem julen uden afsavn og uden dårlig samvittighed. Book din tid her.
Julehilsner fra diætisterne hos Fit&Sund diætist