Couscoussalat med grillet feta og grøntsager

Af: Fit&Sund Diætist
4 personer

Ingredienser

  • 100 g feta
  • 350 g cherrytomater
  • 1 aubergine
  • 2 røde peberfrugter
  • 3 dl couscous
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. honning
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. shawarmakrydderi eller garam masala
  • Saften fra en halv limefrugt
  • Evt. en håndfuld peanuts.

Sådan gør du:

  1. Tænd grillen eller ovnen på 210° grillfunktion.
  2. Hæld 6 dl kogende vand ud over de 3 dl couscous, og lad dem trække i 5 til 10 minutter.
  3. Skær cherrytomaterne i halve, og skær auberginen og peberfrugterne i tern.
  4. Kom grøntsagerne og fetaen på en bageplade med bagepapir, og grill dem, til de er møre, (hvis der bruges ovn, skal de have 10 til 20 minutter).
  5. Bland olivenolie, honning, salt, shawarmakrydderi/garam masala og limesaft sammen til en dressing.
  6. Bland couscous, grøntsager, feta og dressing i en skål, og drys evt. en håndfuld peanuts over.
  7. Værsgo – en dejlig mættende salat, som kan spises til et stykke kød eller som en lækker vegetarret.

Tilbage til oversigt