Brug dine gåben

Af: Fit&Sund Diætist

Vil du gerne dyrke mere motion i hverdagen? Har du svært ved at finde den motionsform, der passer dig bedst? Så skulle du måske forsøge dig med gåture.

Der er ingen tvivl om, at det er sundt at gå tur. Dog tænker du måske, at gåture er en kedelig og tidskrævende måde at dyrke motion på; men sådan behøver det faktisk ikke at være! Hvis du gerne vil bruge gåture som en motionsform, så læs disse 3 gode råd om, hvordan dine gåture bliver skønne og/eller, at de rent faktisk bliver til noget:

  1. Gør turen sjov!
  2. Gåture kan peppes en hel del op. Mål fx hvor mange kilometer du går eller din gå-hastighed. Apps som Endomondo eller RunKeeper kan varmt anbefales – de måler blandt andet gennemsnitsfart, længde, kalorier og højdemeter. Og så tegner de ruten for dig, hvilket er praktisk, hvis du ønsker at gentage succesen og eventuelt være i konkurrence med dig selv og slå din tid. Sæt dig fx et mål for, hvor langt du vil gå hver uge. Sæt musik eller podcast i ørerne, hvis du mangler lidt underholdning eller en god gangrytme. Eller endnu bedre: Nyd roen og omgivelserne, hvis miljøet tillader det – dette kan være en god måde at afstresse på.
  3. Gør turen behagelig!
  4. Sørg for at bruge et par sko, som er behagelige at vandre i. Klæd dig hverken for varmt eller for koldt på. Hav eventuelt en vandflaske med, hvis du går langt. Gå turen i naturskønne områder. Kør fx på cykel eller i bil til den nærmeste skov eller strand.
  5. Gør turen smart!
  6. Vil du forbrænde lige så meget på gåturen, som andre forbrænder på en løbetur? Så husk, at det tager ekstra tid fra din hverdag, som måske i forvejen er travl. Brug derfor gåturene til at slå 2 fluer med ét smæk: Gå en tur i forbindelse med, at du alligevel skal købe ind. Og har du ikke så langt til arbejde, så lad bilen stå og gå i stedet. Du kan også vandre en tur sammen med en ven eller ringe til din mor, mens du går – så får du dyrket motion samtidig med, du får snakket med dine nærmeste.

Så – på med skoene og kom ud!

Og husk: Føler du dig træt og uoplagt til en gåtur, så føler du dig garanteret friskere efter turen. God tur!

Tilbage til oversigt