Nina Møller-Nielsen

Cand. Scient. i molekylærbiologi og klinisk diætist

Nina Møller-Nielsen

Cand. Scient. I molekylærbiologi og klinisk diætist Foruden min kandidat i molekylær biologi er jeg uddannet autoriseret klinisk diætist. Ønsker du en sundere livsstil? At lette vægten på en belastet ryg eller belastede ben? Døjer du med sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdom, diabetes, KOL eller knogleskørhed? Så kan jeg være den hjælp, du måske står og mangler.

”Du vil aldrig opleve en ”one size fits all” løsning hos mig. Jeg tager udgangspunkt i de officielle kostanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, og lægger stor vægt på, at løsningen på netop din udfordring, bliver fundet igennem ligeværdig dialog. Løsningen såvel som processen skal passe ind i dit arbejds- og familieliv, uanset om vi mødes med udgangspunkt i sundhed, sygdom eller begge ting.

Du møder ingen forbud hos mig– kun sund fornuft. Fungerer planen ikke i første omgang, så lægger vi en ny. For det er vigtigt, at du ikke føler afsavn eller er sulten hele tiden. På den måde er der større chance for, at du får succes med den indsats, du yder og dermed større chance for at nå dine mål.”

Nina varetager både individuelle forløb og parforløb af kortere eller længere varighed, men er også tilknyttet bl.a. FitCamp, hvor nye deltagere tilbydes en samtale om kost og ernæring, i forbindelse med opstart af træningen.

Nina er ligeledes ansvarlig for InBody vejninger - en kropsanalyse der giver indsigt i bl.a. din krops sammensætning af knogle-, muskel- og fedtvæv, BMI, viceralt fedtniveau m.m.

 

Nina har konsultationstid hver tirsdag fra kl. 13-18. Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på, om Nina kan hjælpe dig, så book en 10 minutters gratis konsultation via vores hjemmeside eller i receptionen.

Husk - du kan få tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark” hos en autoriseret klinisk diætist, hvis du er medlem af gruppe 1, 2 eller 5.

 

”Viden, vejledning og motivation er mine nøgleord i tilgangen til, at du kan nå dit mål.”