Josephine Rahbek

Autoriseret klinisk diætist

Specialer: 

  • Vedvarende vægttab
  • Forebyggelse af livsstilssygdomme 
  • Fordøjelsesproblemer 

Synes du også, det med mad og sundhed er blevet uoverskueligt og svært? Drømmer du om at leve et sundere liv eller at få et bedre forhold til mad? Er du nysgerrig på, hvordan mad kan være en støtte mod et liv med mere velvære og ro. Hvis du kan svare ja på et af de spørgsmål, er jeg rigtig glad for, at du har fundet frem til mig. 

Hos mig begynder al forandring med selvkærlighed og egenomsorg. Jeg vil gerne hjælpe dig med at få en forståelse for din krop og dermed en ro til at kunne skabe de forandringer, du ønsker at foretage i forbindelse med din kost og sundhed.  

Gennem nænsom og omsorgsfuld kostvejledning, som tilpasses dine specifikke behov, ønsker jeg at oplyse og forklare om samspillet mellem det, vi spiser og vores helbred. Jeg møder dig, der hvor du er i din proces uden dom, men med nysgerrighed og nærvær, så vi sammen kan tage de næste skridt mod dine mål.  

Jeg er autoriseret klinisk diætist og jeg har vejledt hundredvis af mennesker med at opnå et vedvarende vægttab. Derudover har jeg stor erfaring med vejledning i forhold til forebyggelse af livsstilssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.