logoer/bryd-med-overspisning-1400-px-2.png

 

”Bryd med overspisning” er for dig, der oplever overspisning med store mængder mad inden for en begrænset tidsperiode. For dig der samtidig har mange tanker omkring mad, og det påvirker din hverdag og selvværd.

Forløbet er målrettet mod overspisning. Det vil sige, der IKKE er fokus på vægttab, men på sundere, bedre vaner og tanker omkring din krop og kost.

Overspisning, mindset og adfærd

Overspisning er et større, og efterhånden ret udbredt emne i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal lider 40.000 danskere af spiseforstyrrelsen. Det er stadig et sårbart emne, som mange skjuler og føler skam over, men du er IKKE alene!

Kort forklaret er overspisning indtagelse af store mængder mad inden for en begrænset tidsperiode. Overspisning findes i flere forskellige grader, men det er en adfærd, som ofte medfører stor skam og dårlig samvittighed. Det kan også kaldes tvangsoverspisning (på engelsk Binge Eating Disorder eller BED) og kendetegnes ved gentagne episoder med overspisning.

”Bryd med overspisning” er et 12-ugers forløb, som ikke handler om vægttab, men om adfærdsændringer i forhold til overspisning samt tanker og mønstre forbundet dermed. Det kan også være følelser som træthed, frustration, vrede, angst, stress og dårlig samvittighed, som nærer overspisningerne – alt dette vil vi berøre på forløbet.

Vores mål

  1. At du opnår et bedre, mere afslappet og balanceret forhold til din krop og den mad, du spiser
  2. At du får ro i hovedet, bruger energi på at leve og har plads til at være dig selv – i stedet for at spise løs og have tanker og regler om mad og spisning

”Bryd med overspisning” er et lille lukket forløb på maks. 6 deltagere, hvor du bliver en del af et fællesskab med andre, som oplever nogle af de samme ting som dig.

Kriterier for at deltage

  1. Overspisningerne skal have stået på i mere end tre måneder, og skal være forbundet med minimum tre af de følgende kendetegn:
    1. du spiser hurtigere end normalt
    2. du spiser, indtil du er ubehageligt overmæt
    3. du spiser større mængder mad uden at være sulten i fysisk forstand
    4. du spiser alene pga. skam over type og mængder, som indtages
    5. du føler væmmelse, tristhed og skyld efter overspisningerne
  2. Overspisningerne forekommer i gennemsnit mindst én gang om ugen i mindst tre måneder

Er du i tvivl om, du opfylder kriterierne for at deltage på holdet? Du er mere end velkommen til at kontakte din lokale diætist og få afklaring.  

Hvad sker der på forløbet?

På forløbet har vi samtaler hver anden uge med fokus på adfærdsregulering. Du får indsigt i emner, dilemmaer og situationer i din hverdag, som kan være med til at udløse uro, hvilket medfører overspisning. Gennem refleksion, samtale og øvelser får du redskaber til, hvordan du håndterer hverdagen og din uro.

Temaer, vi gennemgår

  • Hvad skal jeg spise?
  • Mekanisk spisning
  • Sult og mæthed
  • Mindfulness
  • At spise på følelser
  • Og andre relevante temaer

Du får

  • Støtte og vejledning fra erfaren og kompetent autoriseret klinisk diætist
  • Grundlæggende viden om kost og ernæring uden sundhedsfanatisme, så du nemmere kan navigere og tage beslutninger omkring mad i din hverdag
  • Redskaber til at tackle dine udfordringer og følelser, som resulterer i fx trøstespisning
  • Et lukket forløbet med 7 undervisningsgange
  • Evnen til både at kunne vælge til og fra i særlige situationer
  • Mentale strategier til at fastholde motivationen – vedvarende!
  • Inspiration til nem, mættende og lækker mad
  • Lukket facebookgruppe med ugentlig aktivitet, kommunikation og tips
  • Sparring og inspiration fra andre personer i lignende situation, hvilket motiverer, giver indsigt og perspektiv i eget liv!

Læs hvad deltagerne har oplevet

Linda Karlson:

Hvad fik dig til at tilmelde dig forløbet?

Jeg synes, at jeg har prøvet alt andet og ville have en form for professionel hjælp.

Hvad er din udfordring?

Jeg er utålmodig og lever stadig en alt-eller-intet-tankegang. Bliver vred på mig selv, fordi jeg ikke føler, at jeg gør det godt nok.

Hvad vil du sige til andre, hvis du skulle anbefale forløbet?

Du er ikke alene! Der er trygt og rart, alle får taletid og har man ikke lyst, er det også ok at bare møde op. Men vær ikke bange for at åbne op, det er det værd.

 

Helle Hansen:

Hvad var din refleksioner og forventninger til forløbet, da du startede?

At mærke samhørighed og ikke være alene med spiseforstyrrelsen.

Hvad fik dig til at tilmelde dig forløbet?

Muligheden for fællesskab og arbejde med mine spisemønstre.

Hvad er din udfordring?

At jeg fortsat ikke har overskud til eller formår at have en struktur i min hverdag og mine måltider.

Hvad vil du sige til andre, hvis du skulle anbefale forløbet?

Forløbet er en gave til dig selv!

 

Aarhus C/Karupvej

2020

Opstart: 3/12 2020
Slut: 17/12
 
Vane- og overspisningscoach og klinisk diætist: Jane Agergaard
 
3 ugers forløb 
Kostworkshops: Torsdage 3/12, 10/12 og 17/12. Kl. 11-12
 
Pris: Gratis
 
Gratis parkering i 2 timer
 
Maks. 8 deltagere
 
Tilmelding: jane@proaktivdiaetist.dk  eller 27 28 18 86
 
2021
 
Opstart: 13/1
Slut: 6/4
 
Vane- og overspisningscoach og klinisk diætist: Jane Agergaard
 
12 ugers forløb 
Kostworkshops 7 i alt.
Foregår onsdage kl.16.30-17.30  (pånær sidste gang, som ligger på en tirsdag). 
1 time pr. gang: D. 13.1 + 27.1 + 10.2 + 24.2 + 10.3 + 24.3 + 6.4. 
 
Pris: kr. 1.999,-
Early Bird -
 kr. 1.399,- t.o.m. 27.12.20

Gratis parkering i 2 timer
 
Maks. 8 deltagere
 
Tilmelding: jane@proaktivdiaetist.dk  eller 27 28 18 86

Online booking - klik her

Spørgsmål? Kontakt os her:

jane@proaktivdiaetist.dk eller tlf: 27 28 18 86