Lækre, grove gulerods/squashboller og pølsehorn

Af: Fit&Sund Diætist

Opskriften er skabt ud fra et eksperiment; men jeg lavede 8 pølsehorn og 10 boller (ca. 20 boller).

20 stk

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 6 dl lunkent vand 
  • 2 spsk. neutral skyr 
  • 2 dl havregryn
  • ½ dl hørfrø
  • 1½ tsk. salt
  • 1 spsk. olie
  • 1 squash, finreven
  • 3 store gulerødder, fintrevne
  • Ca. 1000 g mel (jeg bruger 1/3 rugmel og 2/3 grahamsmel)
  • Græskarkerner og sesamfrø til topping 
  • (Og små kyllingepølser, hvis du skal lave pølsehorn).

Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i lunkent vand.
  2. Tilsæt derefter skyr, havregryn, hørfrø, salt, olie, squash og gulerødder.
  3. Tilsæt lidt mel ad gangen, indtil du får en glat dej.  
  4. Lad dejen hæve 1 time. 
  5. Form dine boller og/eller pølsehorn.
  6. De pensles med vand, og der kan drysses med græskarkerner og sesamfrø over bollerne.
  7. Lad bollerne hæve igen i 10 minutter.
  8. Bages i varmluftsovn ved 200 grader i 30 til 35 minutter.
  9. Lad dem afkøle på en bagerist.

Tilbage til oversigt